Om mig
Jeg har været aktiv så længe, jeg kan huske – både som gymnast og som fodboldspiller på 1. divisionsniveau. At være i bevægelse har altid været en naturlig del af mig, og jeg har elsket at kunne dele den glæde med andre, både som gymnastikinstruktør og fodboldtræner og nu som personlig træner og kostvejleder. At se andre udvikle sig og finde glæden i deres egen træning har altid givet mig energi og motivation.
Da jeg først blev introduceret til fitness, grundet min korsbåndsskade, syntes jeg dog ærligt talt, at det var super kedeligt og demotiverende. Men med tiden ændrede det sig fuldstændig. Jeg gik fra at se træning i fitness som en pligt til at elske det og finde en glæde i at se både fysiske og mentale fremskridt.
Som personlig træner, er mit mål at dele den begejstring og at hjælpe andre med at finde deres egen vej til at opnå en stærkere og sundere version af sig selv. Jeg ved, hvordan det føles at kæmpe, men også hvor fantastisk det er, når man vender den følelse til motivation og glæde. Det er den rejse, jeg ønsker at hjælpe andre med at tage.
Uddannelse:
Personlig Træner - EQF level 4
Kostvejleder - Level 1 & 2
Yderligere uddannelse:
Moderne smertevidenskab - Workshop
Genoptræning af skulder, lænd & hofte - Workshop
Optimal corefunktion & vejrtrækning - Workshop
Udendørs træner - Træner Akademiet uddannelse
Tilknyttet center: Fair Fitness, Bjæverskov
Email: k.nilherth@gmail.com
Telefon: +45 42534484
CVR: 45077764
Instagram: @karolinenilherth
Facebook: @Karolinenilherth